Henrik Ibsens skrifter

Tak for ​dit seneste brev, hvoraf jeg med glæde ser at du er tilfreds med ​dit nuværende opholdssted. ​ Sigurd kom hjem lørdags aften efter en besværlig og forsinket rejse, hvorom han vel allerede har berettet dig. Han og ​ Bergliot var til middag hos mig søndag og da fik jeg jo vide en hel del om hvorledes du har det; men jeg får naturligvis vide mere næste gang. Vi har aftalt at han efterhånden skal sende dig bøger, som jeg har fået i vinterens løb eller fremdeles får. ​Hans artikel om «Svenske synesmåder» i tidsskriftet har vakt megen opmærksomhed også udenfor Norge. Det samme er visst også tilfældet med hans ​opsatser om konsulatsagen. Men disse giver jo ifølge sin natur ikke anledning til så meget avisskriveri. – Kan du gætte, ​hvor meget jeg allerede nu har sat fast af indkomne honorarer? Ikke mindre end tyve tusend kroner! Og jeg håber i den nærmere fremtid at kunne sætte fast endnu fire tusend kroner til uden at vi på nogen måde behøver at ​blotte os. ​13de oplag af «Brand» er alt nu under trykning og dette oplag blir betydelig større, end ​det forrige. Hegel skriver at også ​en anden af mine bøger snart tiltrænger nyt oplag; men han nævner ikke, hvilken det er. – Det var jo godt at ​ ​det klarer sig mellem dig og din moder. Jeg hører at Sigurd har været hos hende i København. Men jeg har endnu ikke fået nærmere rede på, hvad deres samtale drejede sig om. Næste gang fortæller han mig det udførligt, og til dig har han naturligvis allerede skrevet derom. ​Falsens ser jeg ikke noget til når jeg undtager at jeg for et par dage siden i forbigående vekslede nogle få ord med ham på gaden og gratulerede ham med ​ridderkorset. Han gik alene, og om andre ting talte vi ikke. Jeg spurgte ikke efter ​familjen og han nævnte ikke noget om den. – Iforgårs gik da ​ Jonas Lies nye stykke. Aviserne udtaler sig med megen ​hensynsfuldhed om arbejdet. Men jeg tror ikke det har nogen lang levetid. Her i huset går alting sin jævne gang. Maden er meget god og så rigelig at vi har nok til aftens også. ​ Lina sørger samvittighedsfuldt og med omtanke for at alt blir udnyttet på bedste måde, – «således, som jeg har lært det af fruen», siger hun på ​sin vestlandsk. Af ​ frøken Cappelens dejlige sild har vi endnu en hel del i behold, og de er fremdeles lige gode, bare de vandes en smule. Men om disse huslige anliggender holder vel Bergliot dig à jour, som hun har lovet. Og lev nu vel for denne gang og skriv snart til din hengivne